Antibiotika (link til Antibiotikaellerej.dk – åbner i ny fane)

Antibiotika – hvornår?

Infektioner skyldes mange forskellige mikroorganismer (bakterier, virus, svampe og parasitter).
Bakterier og virus er de hyppigst forekommende i vores del af verden.De fleste infektioner kan bekæmpes af kroppens eget immunforsvar og har tidsbegrænsede og harmløse forløb.
Men for nogle infektioner er det både relevant og vigtigt at hjælpe kroppen med behandling.
Her er det vigtigt at kunne skelne mellem en bakterie- og en virus-infektion, da de skal behandles på forskellige måder og med forskellig medicin.Antibiotika hjælper KUN mod bakterier, så hvis du har en virusinfektion, bliver du ikke rask af at få antibiotika.Der findes mange forskellige slags antibiotika, penicillin er det mest kendte.
Der findes ligeledes mange forskellige bakteriearter – fra godartede og delvist livsnødvendige bakterier i fx vores tarmsystem til bakterier, der først og fremmest er sygdomsfremkaldende arter.
De forskellige antibiotika virker på forskellige bakterier og forskellige infektioner.

Det er derfor vigtigt at man ikke genbruger antibiotika fra tidligere behandlinger, men at en læge fra gang til gang vurderer hvilken form for antibiotika der er behov for ved den enkelte infektion.

Negative effekter og bivirkninger ved behandling med antibiotika

Når du får antibiotika, dræbes ikke bare de bakterier, der gør dig syg, men også nogle af kroppens nyttige bakterier (normalfloraen).
Dette kan give en række problemer fx diarré som følge af ændret tarmflora eller gener fra slimhinderne i mund eller skede som følge af svamp.

Der er en risiko for, at nogle af de bakterier du har i kroppen, bliver modstandsdygtige (resistente) over for antibiotika, og det kan betyde, at du fremover har svært ved at få bugt med en ny infektion.

Resistente bakterier kan spredes til andre mennesker og give infektioner, der kan være svære at behandle.
Man kan udvikle allergi mod antibiotika, hvilket er endnu en god grund til kun at få antibiotika, hvis det er nødvendigt.

Det er således vigtigt, at du ikke får antibiotika ”blot for en sikkerheds skyld”, men kun når der virkelig er behov for det, fx ved lungebetændelse. I nogle tilfælde er det livsvigtigt at bruge antibiotika, fx ved meningitis (hjernehindebetændelse).

Eksempler på sygdomme, der IKKE skal behandles med antibiotika:

  • Akut bronkitis
  • Forkølelse
  • Influenza

Akut bronkitis

Bronkitis er betændelse i luftrørets sidegrene (bronkier). Sygdommen skyldes virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika, men går næsten altid over af sig selv uden andre former for behandling. Typiske symptomer er hoste og slim i bronkierne, og man kan godt have feber.

Hos mennesker uden kroniske sygdomme vil infektionen forsvinde i løbet af 1-2 uger. Hosten kan dog blive ved meget længere, fordi slimhinderne i bronkierne er irriterede og som regel heler langsomt. Der kan gå op til fire uger, før du føler dig helt rask igen.

Du kan få en bakterieinfektion oven i virusinfektionen. Såfremt du har kronisk sygdom, fx en hjertesygdom eller en lungesygdom, er der større risiko for, at denne er alvorlig. Hvis du har fået en sådan bakterieinfektion vil din læge i nogle tilfælde give dig en recept på et antibiotikum.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Sørg for at drikke meget væske, gerne vand, saftevand eller lignende.
  • For at kunne trække vejret bedre kan du lægge en ekstra pude under hovedet, når du skal sove.
  • Kontakt din læge hvis hosten varer ved i flere uger, hvis du har høj feber, hoster blod op eller har svært ved at trække vejret.
  • Du skal også snakke med din læge, hvis du flere gange om året får længerevarende hoste.

Forkølelse

Forkølelse er en virusinfektion og kan skyldes flere forskellige typer virus. Den kan ikke behandles med antibiotika, men behandling med antibiotika giver tværtimod risiko for bivirkninger og for resistensudvikling i kroppens naturlige sunde bakterieflora.

Man kan blive forkølet mange gange om året. Dette gælder specielt små børn og de voksne, som er i kontakt med dem.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Bliv hjemme fra arbejde/skole/daginstitution, hvil dig og husk at drikke meget væske, gerne vand, saftevand eller lignende.
  • For at undgå smitte af andre: Husk god hygiejne. Vask dine hænder ofte og nys/host i et papirlommetørklæde eller til nød i ærmet – men ikke i hænderne! Smid lommetørklædet ud, når du har brugt det, og vask så dine hænder. Det samme gælder, hvis du har tørret næse på dit barn.
  • Det er også en god idé at bruge håndsprit jævnligt, når man er forkølet.

Kontakt din læge, hvis din forkølelse varer mere end to uger, eller du eller dit barn får mere alvorlige symptomer som fx høj feber, længerevarende og besværlig hoste eller problemer med at få nok væske.

Influenza

Influenza er en virusinfektion, som giver feber, muskelsmerter, snue og hoste. Influenza kan have milde forløb, der mest af alt minder om forkølelse, og mere alvorlige forløb, hvor der både kan være voldsom hoste og/eller symptomer fra hele kroppen med udtalt træthed og udmattelse.

Ligesom forkølelse kan influenza ikke behandles med antibiotika, men der findes medicin som virker mod influenza, såkaldt antiviral medicin. Antiviral behandling af influenzasygdom anbefales til personer, som er i risiko for at udvikle alvorlig influenzasygdom (fx personer med nedsat immunforsvar, hjerte-lunge syge, svært overvægtige og gravide). Medicinen skal tages tidligt i sygdomsforløbet (< 48 timer) for at virke. Behandlingen medfører typisk, at sygdommen afkortes med 1-1½ dag. Antiviral medicin kan også i særlige tilfælde anvendes som forebyggende behandling til risikopersoner, der har været udsat for influenzasmitte samt i forbindelse med en influenza epidemi.

Man kan blive vaccineret mod influenza, og Sundhedsstyrelsen anbefaler hvert år fra oktober vaccination til særligt udsatte grupper (fx ældre, gravide, kronisk syge og svært overvægtige).

Hvis du har en kronisk sygdom (fx en lungesygdom eller en hjertesygdom) og får symptomer på influenzainfektion anbefales det, at du tager kontakt til din læge med henblik på evt. behandling med antiviral medicin mod virus.

Personer med kronisk sygdom og gravide har også større risiko for at få en alvorlig bakterie-infektion oveni influenzaen. Denne starter ofte ca. 1 uge efter at de første influenza-symptomer viste sig og vil oftest være en lungeinfektion med høj feber og smerter ved hoste. Hvis du får en sådan pludselig forværring af dine symptomer under dit influenza-forløb, er det en god idé at kontakte din læge.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Den bedste reaktion på en mild til middelsvær influenzainfektion er at blive hjemme, hvile og drikke meget, gerne vand, saftevand eller lignende.
  • Afkøl kroppen hvis du har feber (fx brug kun lidt tøj, sov med et lagen i stedet for dyne, brug kølige klude og luft ud i soveværelset).
  • For at undgå smitte af andre: Husk at vaske hænder ofte og nyse/hoste i papirlommetørklæder eller til nød i ærmet. Smid lommetørklædet ud efter brug og vask dine hænder.
  • Det er også en god idé at bruge håndsprit jævnligt, når du har influenza.
  • Søg læge, hvis dine symptomer bliver væsentligt værre, eller hvis du ikke får det bedre inden for 1-2 uger.

Gode råd 

Uanset om din sygdom skyldes bakterier eller virus, er din krop sådan indrettet, at den ofte kan helbrede sig selv uden behandling.Senest redigeret den 30. januar 2017Her finder du gode råd til, hvad du selv kan gøre for at lindre symptomerne og blive hurtigere rask.

Hvile

Kroppen har brug for hvile, når du er syg! Bliv hjemme fra arbejde eller hold det syge barn hjemme fra daginstitution/skole, indtil I har fået det bedre igen. På denne måde mindsker du også sandsynligheden for at smitte andre.

Sov så meget du kan, og når du har behov for det. En ekstra pude under hovedet når du ligger ned, hjælper dig til at trække vejret bedre.

Mad og drikke

Du har sikkert ikke lyst til at spise så meget, når du er syg, men sørg for altid at drikke meget væske, gerne vand, saftevand eller lignende. Især når du har feber. Varme eller kolde drikke er lige gode. Tilsæt gerne sukker til drikkene – så får du lidt energi sammen med væsken.

Håndkøbsmedicin

Smertestillende håndkøbsmedicin kan lindre hovedpine, feber og fx øre- og halssmerter. Næsespray kan hjælpe mod en stoppet næse. Når du vil give håndkøbsmedicin til børn, skal du altid først spørge apoteket eller din læge til råds.

Hygiejne

De fleste virus og bakterier smitter ved personlig kontakt, og når du nyser eller hoster i nærheden af andre mennesker. Når du er syg, er det derfor vigtigt, at du vasker hænder ofte.

Hvis du nyser eller hoster i hænderne, overføres virus/bakterier til alt, hvad du rører ved (fx dørhåndtag og vandhaner). Nys derfor i et papirlommetørklæde eller til nød i ærmet. Smid lommetørklædet ud efter brug og vask så dine hænder.

Giv dig tid til at blive rask

Sygdom sætter ofte vores tålmodighed på prøve. Vi ønsker af gode grunde at blive raske så hurtigt som muligt. Men sagen er, at infektioner – uanset om de skyldes virus eller bakterier – tager tid at komme sig over.

Ved typiske vintersygdomme som fx hoste og bihulebetændelse, kan der gå mere end to uger, før du er helt rask.

Varighed af symptomerne ved almindelige
vintersygdomme (vejledende)
 Mellemørebetændelse  3-5 dage
 Ondt i halsen  3-5 dage
 Forkølelse  1-2 uger
 Øjenbetændelse  Op til 14 dage
 Influenza  Omkring 2 uger
 Bihulebetændelse  Omkring 2½ uge
 Akut bronkitis (hoste)  1-2 uger (op til 4 uger)

Skal mit barn ha’ antibiotika?

Alle børn bliver syge, får hoste, forkølelse og ondt i ørerne – men de skal sjældent have antibiotika! Læs her om de typiske luftvejsinfektioner hos børn, og få råd til hvordan du kan hjælpe dit barn.Senest redigeret den 24. maj 2017

Ondt i ørerne

Symptomer

Mellemørebetændelse viser sig ved, at barnet har ondt i ørerne, feber og uro. Der kan også være øreflåd og evt. midlertidig nedsat hørelse. I de fleste tilfælde skyldes mellemørebetændelse en virus, men den kan også være en infektion med bakterier.

Sådan kan du hjælpe dit barn

Mellemørebetændelse gør ondt, men smerterne forsvinder som regel i løbet af et døgn.

Giv barnet smertestillende medicin, fx paracetamol 2- 3 gange om dagen. Dosering skal tilpasses barnets alder og vægt.

Lad barnet ligge højt med hovedet eller sidde oprejst for at mindske trykket på ørerne.

Giv næsedråber eller næsespray, da det kan lette passagen mellem næsen og svælget.

Kontakt lægen

  • Hvis der er øreflåd i mere end 1 døgn eller hvis barnet har ondt i mere end 2-3 dage.

Forkølelse og ondt i halsen

Symptomer

De mest almindelige sygdomstegn er snot, hæshed, hoste, ondt i halsen, træthed og evt. feber. Forkølelse skyldes altid virus og er den hyppigste infektion hos små børn.

I nogle tilfælde skyldes ondt i halsen en infektion med særlige bakterier (streptokokker), og det kan her være på sin plads at behandle med antibiotika.

Sådan kan du hjælpe dit barn

Forkølelse skal behandles med ro og kærlig pleje:

  • Lad barnet ligge højt med hovedet eller sidde oprejst, da det kan mindske trykket på bihulerne og ørerne.
  • Giv barnet mad og drikke, der gør mindre ondt at synke, hvis barnet har ondt i halsen, fx is, kold yoghurt og lun mælk.
  • Giv evt. smertestillende medicin, fx paracetamol 2-3 gange om dagen. Dosering skal tilpasses  barnets alder og vægt.

Kontakt lægen

  • Hvis barnet virker meget medtaget, får høj feber, hvæsende eller besværet vejrtrækning, gøende hoste eller ikke vil spise eller drikke.

Hoste

Symptomer

Hoste er ofte en del af en almindelig forkølelse. Især børn under 2 år kan også udvikle bronkitis, hvor barnet hoster døgnet rundt, har ondt i brystet, hosten forværres ved an
strengelse, og der er evt. pibelyde fra lungerne. Andre kan få falsk strubehoste, dvs. kraftig hoste, der minder om, når en søløve gøer og især kan komme om natten. I de fleste tilfælde er hosten fremkaldt af en virus.

Sådan kan du hjælpe dit barn

Hostesaft hjælper sjældent. Men der er andet, du kan gøre for at lindre barnets ubehag, mens kroppen bekæmper virussen:

  • Giv rigeligt at drikke
  • Ved kraftige hosteanfald: Tag barnet op af sengen under hosteanfaldet, så snot og slim ikke besværer vejrtrækningen. Hæv sengens hovedgærde. Bliv hos barnet om natten.

Kontakt lægen

  • Hvis barnet bliver meget medtaget, hvis feberen ikke forsvinder efter 2-3 dage, eller hvis barnet har smertefuld eller meget hurtig vejrtrækning.